REFERENCELISTE
Vi kan desværre ikke fortælle historien om alle vores referencer af hensyn til konkurrenceklausuler. Se og læs om et udvalg af vores kundesamarbejder bag de røde tekster.
KUNDER I ALFABETISK RÆKKEFØLGE
Almexa
Ara Metal
Argento Audio
Bent Brandt
Bergmann Audio
Brüel & Kjær
Campingrådet
Clic
Crisplant
DMT
DSB Vedligehold A/S
Disubco
Falck Schmidt Defence Systems
Filigrantræ
Gastech
Grundfos
Guldmann
HAI
Hornvarefabrikken
iLand
Insign skilte
Kamf
LEMA
Lauge Jensen
Legoland
LINDBERG A/S
Marimatech A/S
Metalwo
MicroMatic A/S
Nordhavn A/S
NTI Cadcenter
Per Aarsleff
Povl Kjer
Pressalit
QM-tech
Randers + Radius
SPX
SafeGroup
Scandinox
Unisense FertiliTech
Velux
Vonsild Træindustri
Østerlars Savværk
ARGENTO AUDIO
Når Hi-Fi feinschmeckere læner sig tilbage og nyder den luksuslyd, der strømmer igennem Argento Audios eksklusive kabler i rent sølv, kan de samtidig nyde synet af lydens sidste finish. Aluminiumsstikkene på kablerne i verdensklasse har alle fået deres helt egen lasergravering i samme høje kvalitet. Her står kablets løbenummer og Argento Audios navn. Selv om stikkene er runde, er det lykkes os at fastholde dimensionerne i logoet og gøre alle detaljer tydelige i de millimeter små tal og bogstaver. Vi har simpelthen kræset for den kræsne lytters øjne.
TEKNIKKER
Lasergravering
CAMPINGRÅDET
For at landets campister kan nyde sol, sommer og frihed, har vi lavet noget til dem. Vi har designet, udskåret, trykt og fræsegraveret nummerplader til alle fastliggercampingvogne i Danmark.
Campingrådet har været så tilfreds med vores levering af nummerplader igennem mange år, at de senest har ladet os udvikle et nyt design til dem. Pladerne er stadig i grønt plast og har runde hjørner, men nu passer de til campingvognens nummerpladeholder, så campisterne er fri for at bore og skrue i deres "sommerhus". Sammen med vores langtidsholdbare fræsning sikrer pladernes vejrbestandige overflade en græsgrøn campingtilladelse sæson efter sæson.
TEKNIKKER
Fræsegravering
CLIC / UNNU
Klikker klistermærker og lækre møbler? Nej, ikke rigtigt. Derfor har Clic/Unnu ladet os gravere produktnavn i dækslerne på deres møbelserier, der som en del af designet skjuler ledninger fra fjernsyn og andet elektrisk isenkram med en lille plade i aluminium. Resultatet er et navnetræk lavet af laser på den ene side af aluminiumsdækslet. Den anden side er blank.
Så er der frit valg for kunden: At holde møbelmærket hemmeligt eller fremvise en smuk gravering, der pynter i ethvert hjem…
Indtil videre har mange tusinde møbelejere skullet træffe det valg, men de har
dagligt mulighed for at ombestemme sig og vende dækslet. For Clic/Unnu er det en kundevenlig måde at få logo på et træmøbel.
TEKNIKKER
Lasergravering
Udfræsning
LAUGE JENSEN
Efter ordre fra Danmarks mest eksklusive motorcykelbygger, Lauge Jensen, har vi graveret monogram i speedometerholderen på HKH Kronprins Frederiks specialbyggede MC.
Og vi har ikke bare kradset i kværnens overflade – det er en tatovering for livstid. Lasergraveringen er dyb, så monogrammet ikke forandrer sig, uanset hvor ivrig ejeren bliver med vaskeskind og pudsemiddel.
Lauge Jensen har netop valgt os som leverandør, fordi vi kan lasergravere med dybde i alle løsdele på en motorcykel og hans kunder har gennem tiden udfordret os med mange motiver og faconer. På den måde er vi med til at udleve MC–folkets vildeste drømme om den unikke kværn.
TEKNIKKER
Lasergravering
VELUX
Velux er verdensførende indenfor ovenlysvinduer og relaterede produkter. I udviklingen af deres produktionlinier til mærkning af typeskilte og gribelister efterspurgte Velux vores ekspertise om lasergravering, optimering og field test prøver. Et spændende og udbytterigt samarbejde.
TEKNIKKER
Lasergravering
Østerlars Savværk
Østerlars Savværk på Bornholm har produceret to sæt borde og bænke til regentparret. Bænkene er med monogram i ryglænene. Den ene er udsmykket med Dronningens monogram og den anden med Prins Henriks. Især kronen i Prins Henriks monogram er vanskeligt at lave, fordi kronen indeholder mange snirkler og finurligheder, derfor kontaktede Østerlars Savværk os.
TEKNIKKER
Fræsegravering
Hornvarefabrikken
På værkstedet i Bøvlingbjerg producerer Hornvarefabrikken unikke hornvarer efter de samme metoder, som har været anvendt i mere end 200 år. Produktionen i dag er fortsat baseret på håndværk med hjælp fra manuelle maskiner.
Vi graverer Hornvarefabrikkens logo og "Since 1935 – Denmark" på de hornvarer, der efterspørges af kvalitetsbevidste kunder på de internationale markeder.
TEKNIKKER
Lasergravering
POVL KJER
Billedeskærer og træformgiver Povl Kjers Rokkefår er håndlavet og betrukket med det fineste norske lammeskind fra et lille familieejet garveri. Rokkefåret blev skabt i 1981, som en gave til Povls niece, Julie på 1 år, af genbrugstræ og et lammeskind fra hendes bedsteforældres får. Vi "brændemærker" alle Povls får, så de bærer hans navn og logo.
TEKNIKKER
Lasergravering
FILIGRANTRÆ
Filigrantræet er håndlavet, designregistreret og produceret på eget værksted i Danmark. Træet kan anvendes som kalendergavetræ, juletræ i entréen, i stuen, på børneværelset, i butikker, på caféer, eller i virksomheder hvor der pyntes op til jul. I London er Filigrantræet udvalgt til at være med i en salgsudstilling CC + SKANDIUM i den skandinaviske designbutik SKANDIUM.
Træet kan anvendes år efter år – og er derfor bæredygtigt.

Vi står for laserudskæring af de smukke træers pynt i 0,4mm tre lags finer og har fremstillet brændestemplet til brændemærkning af emballagens hangtag i læder.
TEKNIKKER
Laserudskæring
Brændestempel