Rundt prægestempel monteret med træhåndtag
Et kort glimt fra en af dagens opgaver – hvert prægestempel er fremstillet i produktionen hos Gravør Dynesen, Aarhus.
De viste prægestempler i messing er lavet til at præge i ler, endnu en spændende opgave er løst i værkstedet.
Hvert stempel er produceret i messing, som er et holdbart materiale. De er graveret spejlvendt ophøjet med en dybde på 3mm.
Vi fremstiller typisk stempler til lerpræg i størrelserne Ø20mm til Ø50mm.
Det giver et detaljeret, ensartet og tydeligt aftryk i leret – hver gang.
Vi anbefaler keramikere at bruge messing til deres prægestempel, fordi det har lang levetid, er nemt at rengøre og bliver smukkere med tiden.
Udformningen af håndtaget giver et godt greb og aftrykket placeres nemt.
Her i værkstedet hos Gravør Dynesen fremstiller vi også stempler i andre materialer, udformninger og størrelser.
Som billedet herover viser, er det ene prægestempel fremstillet ud af en firkantet messing-klods, for at tilgodese logoet`s udformning.
Det andet stempel er fræst ud i en rund messing-klods Ø20mm.
Træhåndtaget på det firkantede stempel har en lige side, som gør at prægestemplet holdes på samme måde hver gang.
Det medvirker til at aftrykket placeres ens hver gang.
Du kan læse mere om stempler her.